Om os

 

Foreningen Carolines Venner blev formelt stiftet den 28. december 2013, men i årene før havde mange mennesker allerede været en del af projektet. Det var Asger Nørlund Christensen, der kastede sig ud i byggeriet efter at have researchet fartøjets fortid, men uden hans familie var ikke meget blevet udrettet. Kammerater fra træskibsverdenen har hele tiden været behjælpelig med praktisk råd og hjælp og en lille håndfuld har dannet en hård kerne, som blev ved med at komme tilbage. Efterhånden som projektet udviklede sig kom også andre venner og deres venner med, således at vi idag udgør en broget flok af unge og gamle, mænd og kvinder, børn, erfarne som uerfarne. Hvad der binder os alle sammen, er glæden ved arbejdet med de oprindelige materialer; træ, jern, kobber, tjære, linolie, samt en fælles drøm om, at få Caroline ud at sejle og dermed opleve, hvordan de gamle fotos igen kommer til live.