Rekonstruktionen af  Danmarks første lystkutter

Konsul Christian Bøje Benzon fik Caroline bygget hos sin bror, skibsbygmester Eggert Christoffer Benzon i Nykøbing Falster.

Bygmesteren havde oprettet værft i 1848 og sejlede sin smakkejolle i den første kapsejlads i helstaten i Flensborg i 1855.

Christian havde været i købmandslære i England i 1840`erne og det er nok, der han stiftede bekendtskab med kapsejlads.

I hvert fald bygge E.C. Benzon en lille engelsk kutter, Coquette,  til ham 1863, men denne var nok for lille, for tre år efter bestilte broderen så en ny og større kutter.

E. C. Benzon eksperimenterede hele tiden og havde med held udviklet og forfinet en spidsgattet jagttype til krydstoldvæsenet i 1863. Tilsyneladende ville han overføre nogle af disse egenskaber til den nye kutter og fremstillede en halvmodel som broderen kunne tage stilling til.:

Her ses et fyldigt forskib som på krydstoldjagterne, men stadig en udfaldende fin hæk.

Konsul C. B. Benzon brød sig imidlertid ikke om denne nytænkning, så E.C. Benzon skabte derfor en mere traditionel engelsk kutter med forlæg i Coquette, bare større. Det blev Caroline.

Carolines er kølstrakt og stævnen er rest i foråret 1866 på E.C. Benzons værft.

Caroline Benzon, C. B. Benzons hustru og utvivlsomt Carolines gudmor.

Kapsejladsen den 2. juli 1866

Om  Kapsejladsen foreligger følgende beretning fra Kampdommeren (Kaptajnløjtnant Tuxen):

Mandag den 2den juli begyndte med mørkt vejr og regnbyger, men da det klarede noget op og syntes at blive bedre, blev der kl. 7 om morgenen givet signal  Fra "Thura" ( den udlånte vagerdamper), at kapsejladsen vilde finde sted. Lystbaadene lettede da    og løb ned under Kaiberg Skov, hvor de holdt det gaaende fra og til . Kl. 9 løb "Thura" ud af havnen med kampdommeren, Kaptlieut. Tuxen og en mængde gjæster, blandt hvilke viceadmiral Bille, Kommandanten i Nyborg, Oberstlieuten, Lumholtz, Generalkonsul Clausen, flere af søofficeersselskabets medlemmer, en del damer o.Fl., der ønskede at overvære Prøven. Undervejs tog det Kutteren" Løvenørn" ( vagerkutter) og to større lodsbaade på slæb. ved Kaiberg Skov lagdes "Løvenørn" tilankers i  følgende mærke: Nyborg kirkespir og Knudshoved fyrtaarn i 46 grader og 30 minutter. Sprogø Fyrtaarn og Knudshoved Fyrtaarn i 17 grader og 20 ,minutter.

Dommeren gik  ombord i" Løvenørn", hvor han, Lieutnant C.Jessen og Lodsoldermand Nielsen udgjorde den komitee, der  skulde optegne tidspunkterne for baadenes afgang og ankomst. "Thura" afgik da i retning ONO med den største lodsbaad, hvormed fulgte Lieutnant LUnd og Falstlods Larsen, der skulde optegne afgangstiderne for hver baad i første løb. Lodsbaadene ankredes op i følgende mærker:

Knudshoved fyrtaarn og Nyborg Kirke i  41 grader og 4 minutter, Sprogø fyrtaarn og Nyborg Kirke i 127 grader og 37 minutter og Sprogø fyrtaarn og Boelslund Kirke i 31 grader og 20 minutter.

Lodsbaaden har altsaa ligget i Misv. ONO 1/2 N fra Kutteren og i en afstand af netop 3 Kml. Længere fandtes det ikke tilraadeligt at fjerne den fra land, da Søen ude i beltet var temmelig høj for de små baade og da man i det bygede vejr netop kunde skejlne signalerne tydeligt på den afstand.

Vinden var VSV, Bramsejlskuling med friskeree byger, af og til regn.

Kort efter "Thuras" afgang fra havnen kom "Ægir" (Opmålingsdamper) ud sammesteds fra, fyldt med pasagerer, landt hvilke en deel vare ankomne med banetoget samme morgen, navnlig fra Odense.

Fjorden var fyldt med baade fra Nyborg og Odense, ja selv fra fjernere steder, saasom Mr. Scott`s Kutter "Rover" og Mr. Rowans skonnert -"Viking" samt en stor kragejolle, der sejlede overmaade godt og sagdes at være bestemt til Lodsbaad i Dragør. Alle disse baade førte ligesom Dampbaadene tilskuere ud til kamppladsen, og paa Kysten ved Knudshoved saaes ligeledes en mængde mennesker samlet.

Kl. 11 affyredes det første skud fra "Løvenørn" og 3 minutter efter satte 1ste. Klasses baade sig i bevægelse i overenstemmelse med programmet.

Kort efter trak en byge med temmelig stærk regn over baadene. Kl. 11, 35 affyredes det andet skud, hvorefter de aabne baade satte sig i bevægelse."

Efter et par timer blev prøven afblæst p.ga. regn og bygevejr, men kort tid efter klarede det op og man vedtog at fortsætte med anden prøve, som var en sejlads rundt om en ligesidet trekant dannet af de udlagte lodsbåde og "Thura". Hver side i trekanten var ca. 5000 alen eller ca. 320.

Caroline valgte at forblive liggende for anker under Kaiberg skov, men de andre gennemførte også denne sejlads.

Der var 6 præmier og de tilfaldt: Nr. 1: kutter "Caroline", Konsul C.B.Benzon , Stubbekøbing.

Nr. 2: kutter "Coquette", grosserer Kramer, København. Nr. 3: Dæksbåden "Basta", d`Hrr. J.P. Larssen og F. Tutein. N. 4: Kragejollen "Kaliffen", grosserer Jean Shalburg, Nyborg. Nr.5: Kragejollen "Maagen", Vejinspektør Lutken, Nykjøbing p. F og Nr.6: Kragejollen "Vildanden", Kaptajn Harboe, Nyborg.

Ud af de 26 startende både var"Caroline, "Coquette","Kaliffen" og " Maagen"  bygget af E.C.Benzon

2 andre Benzon både fik dog ikke pokal, nemlig Krajejollen "Søblomsten" og åben båd "Wahilia".

(Uddrag af D.F.f.L Jubilæumsbog fra 1891).

Som sagt mødtes deltagerne og enkelte indbudte næste dag og stiftede Dansk Forening for lystsejlads, der blev den første sejlsportsklub i Danmark og som senere blev til Kongelige Danske Yachtklub.

Skønt man på den stiftende generalforsamling havde valgt at holde næste års kapsejlads i Svendborg, var der mange, der havde fået blod på tanden og derfor også dukkede op til den kapsejlads der blev afholdt i Århus allerede 29. august samme år. Til forskel for sejladsen ved Nyborg var Århus-sejladsen åben for alle nationaliteter, hvilket var heldigt, idet man netop i Østjylland havde en del engelske sejlsportsfolk, der gerne ville deltage. Nemlig ingeniørerne, der var beskæftiget med at anlægge den jydske længdebane

Denne kapsejlads var også et tilløbstykke, så der var indsat ekstratog til og fra Århus.

I dagbladene skrives der:

Den 27. August 1866.

I anledning af den forestaaende kapseilads begyndte allerede adskillige yachter at ankomme hertil, og flere antages at ville være her i dag og i morgen, hvis Veirliget, som har været meget med stille i de sidste dage, vil tillade det. Saaledes er bl.a. ankommet Overingenieur Rowans Lystyacht, som , efter nyig at være kuldseilet ved Fredercia, fordi dens besætning havde havt den uforsigtighed at gaa i en svær byge med surrede skjøder, atter er braagt op; endvidere baaden "Kakerlaken" fra Læsørendes Fyrskib ( ført af fyrskibsfører Lassen": den berømte "Caroline" ( Eggert benzon, Nykjøbing pr. Falster) er anmeldt og ventes i løbet af dagen; "Coquette" ( I. Berthelsen af Kjøbenhavn) imødesees ligeledes med interesse. Mr. Scotts "Rover" og Mr. Rowans kutter, 5 beltbaade samt flere mindre baade fra Mols og Kysten ved Norsminde ere anmeldte; Ligeledes "Viking", Lystskonnert fra Vallø i Christianiafjord (Skibsrheder A.B. Buhl). Tvende Yachter fra Gøtheborg ventes. Sønden strøm, meget ugunstigt for de nordfra ventede skibe.

Den 30te August 1866.

Allerede fra iforgaars, da fartøjerne som var bestemte til at deltage i kapseiladsen, begyndte at ankomme, blev publikums opmærksomhed for vor havn levende, og anvlig gjorde "Caroline" s ankomst mandag eftermiddag stor virkning, idet, selv for det mindre kyndige øje, denne lystkutters elegante og lette former nødvendig matte fremtræde som noget ualmindeligt. Intereressen forhøidedes ved ankomsten samme daag af endeel unge søofficerere, som var seilede herover efter Marineministeriets tilskyndelse, deels med kutteren "Coquette" dells med en mindre Marinen tilhørende baad. Man saa her de unge søgutter paa ægte sømandsviis, staaende dybt i vandet, selv rense deres fartøi i bunden; ogssa andre Gentlemen-dystløbere, der i skjorteærmer deeltoge ki arebjdet med tilberedelserne, lærte publikum, at det hele havde noget andet og mere interessant ved sig end den blotte curiositet, at sse hvilkensomhelst baade prøve, hvilkne der kunde løbe forbi den andne. Det stor e publikum fik øjet op for, hvad "Yachting" vil sige, noget, som hidtil kun faa her havde havt en udviklet smag for. Følgen var derfor ogsaa, at igaar- selve kapseiladsdagen - en betydelig masse mennesker, trods den øsende regn, deels besatte havnemolerne, deels fyldte de to dampere "Vigilant" go "Vidaar" og taalmodigt holdt ud for at følge kampen og see den norske lystskonnert "Viking" kl. 10 netop tidsnok til  at kunne optræde som rival mod den berømte "Caroline". VEd at see "Viking" erkendtes det straks af kyndige, at skulde nogen af de mødte kunne beseire seierherren fra Nyborg-løbet, saa maatte det være denne. Deels for at give "Viking" nogen tid til at gjøre klart skib for dystløb, deels for ogsaa at afvente et muligt ophør af regnen, der kl. 11 var over al maade forfærdelig, udsatttes kampens begyndelse til midddag. Regnen sagtnede ogsaa noget og kl. 12 1/2 lagde seilerne til første løb ud af havnen og rangerede sig i den bestemte orden. K. 1, 10 gaves siganlskuddet for afgangen. Løbet gik som tidligere meddelt i en trerkant - hver side ca. en miil -, der var afmærket med baade, og første cours gjaldt lige op imod vinden, der heldig blæste en frisk kuling af øst. Det var et særdeles smukt skue, at see de sex hovedparter i seiladsen omsværmede af mindre tilskuerbadde - i et nu kaste los og i krydsning staa op i vigen. Allerede har traadte "Caroline" på en fordelagtig maade frem, idet ingen saa let eller hurtigt som den kom i ret fart og cours. Paa samme maade lettede andet løbs fartøier en halv time efter, og omtrent kl. 2 1/2 tredie løbs. Alle kikkerter fulgte dog hovedsageligt det første løb og det viste sig snart, som rigtig formodet, at forskjellen mellem "Caroline" og "Viking" kun var meget lille, hvorimod de andre baade stode meget tilbage. Da første mærkebaad passeredes og altsaa krydsningen var tilende, havde "Viking" et forspring på 4 min. 10 sec.: da det andet hjørne af trekanten passeredes, var "Caroline" imidtlertid rykket den paa 1 1/2 minut nær, og i tredie cours, tilbage til udgangspunktet, vandt den forbi sin rival, saaledes at den skjar observationslinien 1 minut og 59 sec. før "Viking" og blev modtagen med vældige hurraraab.

Seiren var i virkeligheden ogsaa fuldstændig, thi "Viking" var maalt ca. 2000 cubikfod større end "Caroline", og skulde efter de for kapseiladsen vedtagne regler have 10 minutters forspring for at erkjendes som seierherre. "Caroline" vandt altsaa med 10 minutters forspring. Som det vil sees, var det i seiladsens 2den og 3die cours, omtrent bidevind og for vinden,a t "Caroline" især vandt indpå sin rival; men det fortjener dog ogsaa at bemærkes, at vinden i den sidste halvdeel af løbet flauede noget af, hvilket aabenbart ikke bekom "Viking" saa vel som "Caroline", og kyndige meente, at uden denne omstændig kunne udfaldet endda være blevet meget tvivlsomt. Ogsaa "Viking" modtoges med levende hurraraab. Nu var  der et langt mellemrum, over en halv time, inden de andre baade ankom: her var Mr. Scotts "Rover" (bygget her i 1862) og "Coquette" hinanden nær, saaledes at disse i virkeligheden optraadte som indbyrdes rivaler, hvoraf "Rover" vandt nogle minutters forspirng. De to sidste sejlere i dette løb kommer atter først over en halv time senere."

( Uddrag fra" Aarhus Sejlklub, gennem 50 aar.      1879 -27 juli -1929")

   Christian Bøje Benzon, "Carolines" bygherre og ejer gennem mange år, dør d. 23. November 1895 og i bladet Idræt fra samme år findes følgende nekrolog:

”Den 23. November om Morgenen døde i Stubbekjøbing en af Dansk Forening for Lystsejlads, nuværende Kgl. Dansk Yachtklubs fem stiftere, nemlig Konsul C.B. Benzon.

Sammen med sin  Svoger, Kammerherre, Orlogskaptajn Smidth, Kaptajnløjtnant J. C. Tuxen. Godsejer F. Tutein og Fyrskibsfører P. Larssen udstedte han i Februar Maaned 1866 i de fleste daværende Blade offfentlig Indbydelse til  Dannelsen af en Dansk forening for Lystsejlads, som afholdt sin første Kapsejlads i Nyborg Mandag d. 2 Juli s. A, og hvor Benzons nybyggede Kutter ”Caroline” debuterede som 1ste Præmietager.

  Benzon var født i Stubbekjøbing i Faderens , den gamle Agent Benzons kendte Købmandsgaard. Som ungt Menneske kom han til England for at uddanne sig til Handelen, og her fik han s medfødte Lyst til Søen et mægtigt Sving fremad ved det nærmere Bekendtskab med den engelske Sejlsport. Da han senere havde bosat sig i sin Fædreneby, var han derfor en af de første herhjemme, der anskaffede sig et Lystfartøj, idet han lod sin Broder, Skibsbygmester Eggert Benzon i Nykjøbing paa Falster bygge sig den lille Lystkutter ”Coquette” ( Ca. 10 tons), der senere blev vel kendt blandt danske Sejlere. Men det var dog først efter  at han havde solgt denne og ladet den senere saa bekendte større Kutter ”Caroline” bygge paa samme Værft, at han ret tog del i  vore da begyndende hjemlige Kapsejladser, blandt hvis Deltagere han siden  den Tid var en afholdt og vel anset Sejlsportsmand.

”Caroline” var for sin Tid noget enestaaende. Vi erindrer saaledes,  hvilken Opsigt dens Sejr ved en  Kapsejlads i Norge den Gang Vakte. Alle Dagblade havde Beretninger derom, og i ” Illustreret Tidende” blev den foreviget af Marinemaler Carl Neumann, ja, da den kom hjem og tilbragte nogle Dage i Sundet, aflagde den kgl. Familie endogsaa en Visit ombord, da den laa udfor Bellevue. Det var den gang, at en Kapsejler nød en saadan Ære. Tiderne skifte!

Kapsejladsen ved Svendborg i 1867. Caroline ses lidt til venstre i billedet med en forgænger til spileren. En klyver med en lille rå i toppen.

I mange Aar sejlede Konsul Benzon sine Ture med ”Caroline” saa vel i de danske Farvande som i Østersøen o.s.v. Kapsejladserne mødte han ikke saa hyppigt til, ”Caroline” var i Hurtighed blevet overfløjet af nyere Typer, men som Cruiser hørte den og dens Ejer til de mest velsete i den danske flaade.

I Firserne gik ”Caroline” over til andre hænder, og fra den Tid af trak Konsul Benzon sig i det Væsentlige tilbage fra aktiv Deltagelse i Sejladsen, men hans Interesse for Sporten var frisk indtil det sidste, og hans hyggelige Hjem i Stubbekjøbing var vel kendt som et gæstfrit Samlingssted for Sejlsportmænd og Søofficerer, der i de forskellige Inspektionsfartøjer hyppigt aflagde Visit i Stubbekjøbings Havn.

Han døde af en Hjertefejl, 74 Aar gammel. Dermed gik den tredje af Yactklubbens Stiftere bort, den eneste af dem, der som Hædersgæst overværede sit Barns 25 aarige Jubilæum i 1891.”