1892 - 1898. Grev Knuth til Liliendal

Rekonstruktionen af  Danmarks første lystkutter


Grev Knuth fra Liliendal ved Mern på sydsjælland købte Caroline af W.E.Goschen i 1892 og måtte for øvrigt betale 60 kr eller en 1/30 af fartøjets værdi på 2000 kr. i indførslesafgift fra engelsk flag.

Hendes dage som aktiv kapsejler var imidlertid talte, da hun ikke længere optræder i beretningerne om K.D.Ys kapsejladser.

Som vi ved fra Frede Bojsens dagbog købte Greven "Caroline" for 2000 kr og friskede hende derefter op for andre 2000 kr. Hun er med stor sandsynlighed købt med tanke på tursejlads, så mon ikke både hendes exteriør og interiør er blevet gået efter og fikset op. Vi ved ihvertfald, at da Bojsen køber hende, er hun udstyret med sølvbestik, så standarden var formodentlig derefter.

I sommeren 1892 deltager "Caroline" således i Kongelige Danske Yachtklubs årlige Eskadresejlads, som det år går til de indre danske farvande. Man anløber bl.a. Kolding og holder om aftenen: " en hyggelig og animeret Middag på Byens elegante Hotel". Da der dagen efter er vindstille tager man først på udflugt til Skamlingsbanken og afholder derefter et Bal på samme hotel, hvor byens unge Damer og medlemmerne af Kolding Sejlklub er inviteret.

Jo, der var stil på dengang, når man var lystsejler.


Knuth forsøger sig dog også med kapsejlads og deltager i " Hs. Kongl. Højhed Prinds Valdemars Kapsejlads" i august 1892, men får en elendig placering. Hun bliver nr. 17 ud af 25, men til hendes forsvar er, at hun den dag er oppe mod fartøjer på op til 45 yachtons, mod hendes egne 13. Der er kendte deltagere som : "Fulvia", "Sakuntala",  "Attila", Dæksbådene "Hal Ud", "No Name" og "Vivat" og gamle kendinge som dæksbåden "Karen", som forøvrigt er 4 minutter hurtigere end "Caroline", og Benzonbådene; "Agnete", Nautilus", store "Echo" og "Gemma".


I sæsonnen 1891 - 96 er Caroline registreret i Lloyd`s Yacht Register med følgende data:

Caroline (kendingsbogstaver: N.P. Y. Q.). Wood Cutter. Sailmaker: Halmö. Registered net & gross, Thames Mesurments: 13, 2. Thames: 15. Dimensions: length: 35, 6. Bredth: 10,8. Depth: 5,7. Designer/builder: E. Benzon in Nykjöbing p. F. 1866. Owners: Count Knuth. Port: Copenhagen.


Caroline 1866 - 2017