Rekonstruktionen af  Danmarks første lystkutter

Rødkilde højskoles forstander, Frede Bojsen købte i 1898 Caroline

F. Bojsens skriver:

Frede Bojsen med cigar og bowler styrer Caroline mens børnene slapper af. Bemærk lænsepumpen foran ham. Den faste mand ser til.

i juli hørte jeg, at den gamle kutter "Caroline" tilhørende grev Knuth på Liliendal skulle sælges ved auktion.

Knuth havde anskaffet sig en moderne sejlemaskine og Caroline havde nu i to aar ligget aftaklet i Stege havn uden pasning. Den er bygget i 1866 af E.C. Benzon i Nykøbing, var dengang nr. 1 og tog ved Nyborg 1872, hvor jeg var med i Tjalfe, første præmie i sin klasse.

I stormfloden 1872 laa den for anker ved Nykøbing, men sank. Da den blev taget op igen, købtes den af grosserer Fritsche, der har sejlet med den til Xiania og Stockholm; Derefter ejedes den af den Engelske legationssekretær Goschen, der solgte den til Knuth for 2000 kr, og denne har ombygget og fornyet  den for andre 2000 kr. Den var fra først af solid bygget og anses fremdeles som stærk., dog vil den nu kræve 2 -300  kr. til oppudsning.

Det hed sig imidltertid, at den i mangel  af køber vilde blive ophugget og at skibsbygger Johansen vilde give  1000 kr for den til det brug. Jeg syntes det var synd og var lige så lysten som børnene efter at faa den at sejle i nogle aar. Jeg skrev derfor til grev Knuth, der forlanger 1500 kr, som han mente, at kunne faa ved ophugning; men da han tillige indbød mig over til sig til middag fulgte jeg een af de første dage i August indbydelsen, og besøgte saaledes det smukke Liliendal, i hvis skove vi kørte en tur.

Først om aftenen kom vi ind paa handelen; men jeg bød kun 1000 kr. Da han til slutning begyndte at slaa af , foreslog jeg at dele forskelen, men han vilde ikke gaa længere ned end til 1300 kr -jeg mente, at naar man  vilde enes, maatte man dele- og paa disse 50 kr strandede handelen den aften; og jeg kørte til stationen  i Knuths vogn. Et par dage efter kom der dog telegram  fra Knuth med tilslag paa de 1250 kr. Jeg tog da ind til byen og efter saa inventarielisten og alt tilbehør. Da en stor del sager var bragt til Liliendal, svarede jeg ja med forbehold af at alt fulgte med i handelen.

I de følgende dage kom det da ogsaa i flere sendinger og da deriblandt ogsaa var en del sølv tøj, kom det rygte ud, at der til kutteren hørte sølvtøj alene for 1200 kr. Jeg lod nu kutteren tilrigge og udruste. da toldvæsenet gjorde indsigelser imod brugen af splitflaget. telegraferede jeg til Marineministeriet og fik tilladelse, under forbehold af at papirerne siden rigtig ordnes.

Resten af sommeren tilbragtes med fornøjelige sejlture b.la. med professor Povlsen fra Xania. Anna Tuteins mand. Som skipper havde jeg for i aar antaget William Levinsen baadfører i Stege.

Da sommerferien sluttede sejlede jeg til Kbhvn med hele familien samt Sigrid og Eli og Anton Andersen den 17 Aug. Efter en smuk men stille sejldag naaede vi den første dag kun til Stevns, da kl. var 6 og for ikke at sejle om natten løb vi ind i Rødvig Havn og overnattede der med 9 mennesker ombord og megen løjer. Om natten blæste det op fra Nord, og da damerne nødig vilde udsættes for  krydset  over Køge Bugt, fik Kutteren en mand over fra " Karen Johanne", der laa i havnen. og helst vilde på slæb over bugten; det er en moderne sejlmaskine, der daarlig taaler søen. Saa gik Caroline ud kl. 10 og naaede Kbhvn efter 14 timers kryds.

Hele selskabet blev i Rødvig og efter en munter middag i krohaven gik vi med jernbanen til Kbhvn, hvor vi boede i Andersens maketut.

Efter at have lejet lejligheden for vinteren - mindre heldigt skønt dyrt - 200 kr pr. Maaned, samledes jeg med de københavnske rigsdagsmænd hos Nejendam og derefter til middag i sejlklubben, hvorfra vi saa kutteren, der var gaaet til ankers under Langelinie.

Søndag den 21 August fejredes min fødselsdag ved en smuk sejltur i Sundet. Foruden vort eget selskab deltog Dr.Eli, Otto, Tage, Ottar og Guldborg Holm. Netop uden for havnen fik vi stille, saa vi vær var dreven ind på frihavnsmolen; men siden fik vi frisk sydost, sejlede ud til middelgrund fortet og lagde os for Ankers i læ af dette, mens vi spiste en bedre middag med meget humør; damerne koketterede med soldaterne paa volden. Derfra gik vi til Skodsborg og krydsede tilbage langs den smukke kyst. Ved Charlottenlund satte vi Dr.Eli i land og hun kom akkurat tidsnok som fødselshjælper hos Helga i Kannikestræde. Efterat sejlet nogle gange frem og tilbage med pantsereskadren på inderrheden og glædet os ved den smukke aften gik vi ind ved Langelinie, hvor selskabet opløstes.

Da det næste morgen var sydostvind med udsigt til langvarigt kryds, bestemte vi os til at lade Mor og Ulla rejse hjem med "Zampa" kl. 12, mens jeg gik til søs kl. 9 med William og hans kone Sine, som mente sig søstærk.. Smukt vejr med vind og navnlig rivende strøm imod. kl. 1 indhentede Zampa os ved Kastrup og først kl. 3 var vi Drogden ude. I køgebugt belv vinden frisk af S.O. til S. saa vi lige kunne klare Stevns S.V.T.S Det rullede stærkt, og mens vi gik med topsejl paa, sprang pludselig en af topstangsbardunerne ( af jerntraad) , saa vi i hast maatte bjerge toppen. Det viste , at den gamle rigg ikke er at stole paa. Sine naaede netop at faa lavet middagsmaden, da hun blev søsyg og maatte gaa til køjs. kl. blev 7 inden vi naaede ind i Rødvig Havn hvor vi atter overnattede, denne gang med god nattero, skønt det nu blæste en storm, samme nat som den store orkan i Jylland. Da vi kom ud igen om morgenen havde vinden lagt sig, men der stod en vældig så i Præstøbugten af S.O. Fartøjet rullede vældigt, sejl og bomme huggede stærkt. Til middag var vi ved Bøgetønden, idet vi sejlede krydstolderen agterud.

Vi løb hen til lodsfartøjet, hvor jeg gik ombord for at besøge Nyordslodser- jeg traf  kun een ombord Mikael Johansen, og ham tog jeg med til frokost i kutteren, som morede ham meget. De andre lodser var taget til begravelse på Nyord. Om eftermiddagen en smuk sejletur til Stege, hvor vi kom kl. 4 -5 . Paa turen bekræftedes min gamle erfaring, at jeg i sejlbaad ikke har nogen fornemmelse af søsyge. Jeg tilbragte tiden med at læse "Gøsta Berlings Sage".

Eftersommeren tilbragtes med smaa sejlture og nogel foredrag i Stege folkeforening og Bore om Nordamerikas bebyggelse..........."

Caroline med Stege i baggrunden.

Frede fortsætter med at beskrive hvordan han har tænkt sig at samle stof til en Møens beskrivelse, som vel var starten på hans 9 bind om lokaliteten.

Frede Bojsens liv:

Født i 1841 i Skørpinge v. Slagelse og var i sine ungdomsår stærkt optaget af Grundtvigianismem. Bojsen kom i Grundtvigs hjem og var også fortæller for den Skandinaviske bevægelse. Studerede nordiske sprog, litteratur og historie ved Københavns universitet, hvorfra han blev teologisk kandidat i 1884. Meldte sig til hæren ved krigsudbrudet, men blev  heldigt for os, ikke sendt til fronten.

Ægtede den norskfødte  Karen Cathrine Anker (n1843 - 66)  og blev derved økonomisk uafhængig. Byggede  i 1866 Rødkilde højskole, som blev hans hjem resten af livet.

I 1869 blev han valgt til folketinget for Venstre som repræsentant for Møens kredsen og blev 3 år senere

formand for folketingets finasudvalgt, hvilken post han beholdt indtil 1890.

I 1880 giftede han sig igen med Augusta Konow ( 1851 - 1906)

I årene 1890 til 1895 var han Venstres de fakto leder og var i hele sin parlementariske karriere optaget af at komme i en dialog med Estrups regering i modsætning til andre kræfter i partiet, der ikke ønskede kontakt med regeringen.

Blev i årene herefter langsom kørt ud på et  politisk sidespor og valgte ikke at stille op til valget i 1901

Frede Bojsen må siges, at have haft stor indflydelse på systemskiftet, skønt han ikke selv syntes, at have opnået så meget.

Efter 1901 ( hvor han jo 3 år i forvejen havde købt "Caroline") blev han igen højskoleforstander, men var stadig aktiv i den politiske debat, med mange politiske indlæg i forskellige aviser.

Hans 2. kone døde i 1906 og Frede har nok ikke haft kræfter til skibet herefter.

Han selv døde d. 4 december 1926 på hans elskede Rødkilde, 85 år gammel.